Facebook gør det nemt at dele sin viden online, hvilket kan føre til mange sjove og livsbekræftende øjeblikke og hjælpsom viden. Desværre har denne let tilgængelige delefunktion også en mørk side, da der af og til bliver delt viden som er misvisende eller direkte forkert.
Forkert eller misvisende viden om førstehjælp kan være livsfarlig, hvis man tager informationerne for gode ord og bruger dem i praksis. Førstehjælp er meget vigtigt at kunne, da det kan redde liv og mindske alvorlige skader. Førstehjælp skaber tryghed, og er på ingen måde farlig i selv, hverken for førstehjælperen eller for den tilskadekomne, så længe at man rent faktisk har lært det, og ikke handler på usand information og misvisende trends.
Tryk&Pust samler i denne artikel 10 myter om førstehjælp, som er decideret livsfarlige, og afkræfter dem én gang for alle! Se artiklen som en lille test af dine egne førstehjælpsfærdigheder, og overvej så om det er ved at være tid til et kursus igen.
—————————————-
Myte 1: Hvis en person falder om med et hjertestop, er det bedst ikke at forsøge at genoplive, da personen ellers vil blive hjerneskadet og få et forfærdeligt liv.
Forkert! Du skal altid gå i gang med at yde genoplivende førstehjælp. Der er massere af eksempler på personer som lever i bedste velgående, eller kun har pådraget sig få men, efter at være blevet bragt tilbage til livet. Hvis du ikke hjælper, kan du være sikker på, at personen ikke overlever.
Myte 2: Det er bedre ikke at gøre noget end at gøre det forkert.
Forkert! Det står fuldstændig omvendt til. Du skal netop gøre noget, også selvom du ikke er helt sikker. Hvis en person er kommet til skade eller faldet om, er det altid bedst at hjælpe. Så længe du bruger din sunde fornuft, er den tilskadekomne i gode hænder. Typisk er de mest logiske ting korrekte, og bare dét at du er der for personen vil hjælpe. Et godt tip er at handle ud fra, hvad du selv ville synes var rart, hvis du var kommet til skade.
Myte 3: Hvis man giver hjertemassage forkert, kan man påføre personen mere skade.
Forkert! Det er yderst vigtigt at der handles hurtigt hvis en person falder om med hjertestop. Det er ikke muligt at påføre personen skade ved forkert udført hjertemassage, og resultatet er i øvrigt at personen dør, hvis du ikke går i gang med hjertemassage. Fra hjertet stopper med at pumpe til at hjernen tager uoprettelig skade, går der i værste tilfælde mellem 4-6 minutter. Det tager typisk mellem 8-10 minutter for ambulancen at nå frem, så din hurtige indsats er meget vigtig for om personen overlever, og for at mindske omfanget af eftervirkninger.
Myte 4: Hvis en person er kommet til skade, må man aldrig flytte ham/hende.
Forkert! En tilskadekommen person skal flyttes i sikkerhed, hvis han/hun befinder sig et farligt sted. Husk ALTID at sikre dig selv først, så du ikke også kommer ud for en ulykke. Ved bevidstløshed, skal personen ligges i stabilt sideleje, for på den måde at forhindre at personen bliver kvalt i sin tunge eller i sit opkast. Læg personen på siden med hovedet bøjet bagud, og kontroller om personen kan trække vejret uhindret.
Myte 5: Hvis en person er omtåget eller bevidstløs, skal man gennemgå lommer/taske for at finde medicin man kan give.
Forkert! Du ved ikke hvad personens symptomer skyldes, eller om det overhovedet er personens egen medicin du har fundet. Det kan være at personen har det dårligt grundet en overdosering af medicinen, og det vil derfor være direkte livsfarligt hvis du giver ham/hende mere. Hvis personen ikke kan fortælle dig om eller hvad han/hun skal have af medicin, så skal du tilkalde en ambulance og blive ved personen indtil redderne når frem. Tag dig af personen imens i venter på ambulancen, og ring 1-1-2 igen hvis personen bliver dårligere, for underette om udviklingen af tilstanden.
Myte 6: Hvis man giver for kraftigt kunstigt åndedræt, kan man springe personens lunger.
Forkert! Lunger kan holde til meget, og det er ikke muligt for dig at springe dem, hvis du puster for kraftigt. Derimod kan du ved kraftige indblæsninger fremprovokere opkast, hvilket ikke er hensigtsmæssig hvis personen er bevidstløs. Sørg for vippe personens hoved bagover, for at skabe frie luftveje, og pust da langsomt og kontrolleret gennem personens mund, indtil at du kan se at brystkassen hæver sig. Hold en kort pause indtil at brystkassen har sænket sig igen, og giv endnu en indblæsning, inden du går i gang med 30 tryk midt på brystkassen. Skift mellem 30 tryk og 2 pust.
Myte 7: Ved store blødninger skal man skynde sig at anlægge en årepresse eller et knebelpres.
Forkert! Det er ikke altid den bedste løsning at anlægge et knebelpres eller en årepresse med det samme, da metoden stopper for blodforsyningen til alt som ligger nedenfor, og ikke kun til det blødende område. Knebelpres anvendes, når en legemsdel er så ødelagt, at det ikke er muligt at standse en blødning ved at presse en finger i såret eller anlægge en trykforbinding. Hvis du ved hvordan og hvornår det er hensigtsmæssigt at anlægge disse, så er et knebelpres/en årepresse en god og effektiv løsning. Tryk&Pust anbefaler at man først forsøger sig med at sætte en tommerfinger i såret og holder et pres til blødningen ophører. Kombiner dette med at hæve det blødende sted over hjertehøjde, hvis det er muligt. Bliver du træt i fingeren, så få en anden til at presse på din finger, og slip først trykket når ambulanceredderne eller en læge beder dig om det.
Myte 8: Hvis en person er i kramper, skal han/hun have noget at bide i.
Forkert! Det er farligt at komme ting i munden på en person i kramper, da genstanden kan gøre skade på tænder og i munden. Derudover kan personen risikere at få genstanden galt i halsen og blive kvalt. Støt i stedet personens hoved uden at holde fast, og hvis der er flere til stede, bed dem da om at støtte arme og ben.
Myte 9: Hvis man yder førstehjælp, kan man blive draget til ansvar hvis personen får skader eller ikke overlever.
Forkert! Du vil aldrig kunne blive bragt til ansvar for at have ydet førstehjælp! Derimod kan du blive straffet hvis du undlader at hjælpe en person der er kommet til skade. Du kan komme ud for bødestraf og fængsel i op til 2 år, hvis du undlader at hjælpe – så det er bare med at komme i gang!
Myte 10: Hvis du får brystsmerter imens du kører bil, så skal du hoste kraftigt og straks køre mod nærmeste hospital.
Forkert! Stærke brystsmerter kan skyldes en blodprop i hjertet, hvilket kan medføre at du bliver omtåget og i værste fald mister bevidstheden. I stedet for dette råd, skal du øjeblikkeligt hold ind til siden, tænde havariblinket og tilkalde en ambulance på 1-1-2. Er der andre i nærheden af dig, skal du søge hjælp fra dem, og ellers forsøge at forholde dig i ro og undgå anstrengelser.
Vi håber, at du med denne artikel har fået afklaret om du har været offer for forkert information, og at du nu har lært hvordan du ellers skal handle. Tryk&Pust står selvfølgelig altid klar med førstehjælpskurser, og vi guider dig hurtigt frem til hvilket førstehjælpskursus der passer dig bedst. Få lært din førstehjælp, det kan på ingen måde skade dig eller andre. Del gerne budskabet, så vi kan få aflivet førstehjælpsmyterne én gang for alle!