OM OS = OM DIG...

Selvom vi er glade for det vi laver, så handler det hele faktisk om dig!

Det lyder måske lidt vildt at drive en virksomhed, som udelukkende handler om dig - men sådan ligger landet nu engang. Vores mission er nemlig at gøre dig mere tryg i hverdagen, og selvom vi kan tale i timevis om alle de kurser vi tilbyder, og de færdigheder du kan opnå ved hvert enkelt kursus, så gør vi det ikke. Det er nemlig ikke derfor du er hér. Du er hér, for at undersøge om vi kan opfylde dine behov - og det er vi ret sikre på, at vi kan...

Dit ønske er vores kommando

I vores øjne er et førstehjælpskursus er ikke bare et førstehjælpskursus. Der ligger en process bag, som er din garanti for førstehjælpsuddannelser i høj kvalitet og som passer 100% til dine behov. Vi sætter os ind i dine behov og skaber dét produkt, som du mangler.

Alle vores services er unikke, da de bliver bygget ud fra vores kunders egne behov og ønsker. Vi går nemlig op i, at lære dig at yde førstehjælp på en måde så du føler dig tryg - og det kan vi ikke ved at tilbyde en service, som passer til de fleste eller til en specifik branche. Servicen skal passe til dig!

JULIA SVANHOLM PIHL

Hvem er "vi"?

Vi kender endnu ikke dig, men vi synes alligevel, at du skal vide lidt om os...

Tryk&Pust er indtil videre et lille hold, som består af indehaver Julia Pihl og professionelle samarbejdspartnere i form af leverandører og IT-virksomheder. Man kan godt sige, at "vi" nok nærmere er "jeg" - Julia - som står bag det hele, og lad mig endelig præsentere mig selv!

Jeg er uddannet førstehjælpsinstruktør hos Beredskabstyrelsen, og er dén person, som du vil holde møde med over en kop kaffe. Derudover er jeg dén førstehjælpsinstruktør, som skal undervise dig i forbindelse med dit kursus, eller rådgive dig om førstehjælpsudstyr.

Udover at drive Tryk&Pust, så underviser jeg også i førstehjælp på Erhvervskolen Nordsjælland i Hillerød. Her står jeg for førstehjælpsdelen på kurser i og ud af huset. Jeg laver meget mere, som jeg kunne fylde hele siden med, men jeg vil hellere høre om dig.

Derfor, vil jeg gerne invitere dig på en kop kaffe - det eneste du skal gøre for at tage imod tilbuddet, er faktisk bare at skrive dit navn og din e-mail nedenfor, og så kontakter jeg dig mhp. at finde en dato og et sted for vores møde.

TOP